Lyd by Dissing på Hifi og Surround messe 2016
I år havde vi gjort lidt ekstra ud af det, så vi kunne give, jer besøgende, den perfekte lytteoplevelse. For at få den bedste lyd i vores messe-hotelværelse, havde vi lånt et par SVS SB-1000 subwoofere af AV Connection og et sæt MixMax rumdelere af Fraster. Stolene var Askman taburet M i bøg.
Det hele blev indstillet til perfektion vha. Audyssey rumkorrektion, så alle pladser lød rigtig godt.
Vi var selv meget tilfredse med lyden og fik også mange tilkendegivelser herom. De besøgende blev især overrasket over hvor stor en lyd højttalerne leverede.
Du kan se og høre vores højttalere i vores showroom hos Design Werck. Her spiller de også med fyldig lyd og stor autoritet.
Håber at vi ses derude.
Tak for en rigtig god messe!

